top of page

SKOLESTART  3. AUGUST 2025 KL. 14.00

Opstart 2025/26.

Skoleåret starter søndag den 3. august kl. 14.00.
 

Ofte stillede spørgsmål

Højer Designefterskole tilbyder kommende elever flere valgmuligheder for at sammensætte deres skoleophold. Her er en FAQ med de mest almindelige spørgsmål fra kommende elever.
 

Selvevalueringsrapport kan tilsendes ved henvendelse til skolens kontor.
 

Hvilke klasser kan man gå i?

Vi tilbyder en almindelig 9. og 10. klasse samt to forskellige former for Innovativ 10. klasse og en 10. klasse med ekstra E-sport. Alle klasser, bortset fra 10. Design & innovation og 10 TechLab, afslutter skoleåret med afgangsprøver på folkeskoleniveau (FP9 og FP10).
 

Hvilke linjefagsmoduler kan man vælge?

Vi tilbyder linjefag inden for Play & Designranger, Kunst, Keramik & Form, Smykkedesign, Droner & Teknologi, Rejser & Kultur, Gamedesign, Animation, Grafisk Design & Foto, Mode, Make Up & Styling og E-Sport.

I løbet af året vil du blive undervist af gæstelærere fra brancherne og afslutte året med en linjefagseksamen baseret på et selvvalgt tema inden for dit linjefag.

Kommer man på studietur?

Vi lægger stor vægt på, at vores elever kommer ud af huset for at blive inspireret og informeret om, hvad der sker i det virkelige liv. Derfor tager vi ofte på ture rundt i landet og på studieture til udlandet. Destinationerne varierer fra år til år og fokuserer på design, teknologi, innovation og kulturelle oplevelser.

E-sport rejser til Shanghai i december for at følge Major-turneringen 2024. Hvis du ikke er opskrevet endnu og ønsker at blive elev på linjen, så tilmeld dig nu for at sikre en plads og en billet til Major i Shanghai.

Hvordan ved jeg, om skolen er noget for mig?

For at sikre, at skolen er det rette valg for dig, kan du besøge os til åbent hus arrangementer eller efter aftale.
 

Hvad skal der til for at blive optaget på Højer Designefterskole?

For at blive optaget på Højer Designefterskole er det vigtigt, at du er interesseret i at arbejde med, bruge og udfordre dit kreative potentiale.
 

Pris for skoleåret 2025/26.

  • Ved tilmelding betales et indmeldelsesgebyr på kr. 1500,- Dette beløb tilbagebetales ikke.

  • Optagelsesgebyr ligger på kr. 2500,- indbetales senest 1. marts til skoleåret 25/26.

  • Der betales et depositum på kr. 2500 senest den 1. april 2025.

  • Første rate betales i juni måned sammen med første rate af rejsebeløbet på kr. 2500.

  • Hvis skoleopholdet afbrydes inden afslutningen, skal der betales et afbrydelsesgebyr på kr. 7000,- plus en uges skolepenge uden tilskud.
     

I skoleåret 2025/26 koster det 2.875 kr. pr. skoleuge (ekskl. elevstøtte). Skituren er indberegnet i prisen, mens den obligatoriske studietur koster 10.000 kr. Prisen kan blive justeret alt afhængig af flypriserne. Dette beløb opkræves ifm. de fire første opkrævninger for forældrebetalingerne med 2500 kr. pr. gang. 
 

Prisen for de frivillige rejser har varieret mellem 5.000-13.000 kr. Egenbetaling for linjeturene opkræves, når destinationen og rejsen er fastlagt. Tilmelding til de frivillige ture er bindende, og pengene refunderes ikke efter bestilling.
 

Design & Innovation har derudover en særskilt rejse i forbindelse med deres afgangsprojekt. Der er egenbetaling på turen,  hvor prisen er afhængig af rejsedestination. Tidligere ture har kostet mellem 10.000- 12.000 kr. 


Depositum betales i april og tilbagebetales når opholdet er slut. 

Hvis opholdet afbrydes efter skolestart, opkræves et afbrydelsesgebyr på 7.000 kr. samt en uges skolepenge uden statsstøtte - uanset om udmeldelsen sker på elevens, hjemmets eller skolens foranledning.

Har du brug for hjælp? Kontakt os her.

 

bottom of page