top of page
Fashion Designer Studio

MODE

461604596_1094448395489253_5656470409776027233_n.jpg
HDE Mode 2023-09 L1000858.jpeg

På modelinjen kommer du til at lære om de processer, metoder, teknikker og udtryksformer, der knytter sig til mode

og beklædning. Vi ser på tidens trend og syr beklædning, der følger moden, men med dit personlige præg.

 

Du får lov at bruge din kreativitet og din nysgerrighed i skabelsen af nye beklædningsgenstande, hvor 

designproces og eksperimenter er i fokus. Der bliver lagt vægt på at du får en grundlæggende håndværksmæssig tilgang i form af syteknikker, materialevalg, kendskab til maskiner og du vil komme i brobygning på VIA tidligere TEKO.

Mangler du hjælp? Kontakt os her.

  • Beskrivelse
    På modelinjen lærer du om de processer, metoder, teknikker og udtryksformer, der knytter sig til design af beklædningsgenstande. I udformningen af beklædningsgenstande tages hensyn til funktion, æstetik og kommunikation. Egne ideer, behov, fantasi og/eller ydre inspiration skaber udgangspunkt for de eksperimenter, afprøvninger og overvejelser, som fører frem til det konkrete produkt. Der udvælges og tages bevidste valg i farver, former, materialer, teknikker og redskaber. Undervisningen vil omfatte selvstændigt arbejde, individuel vejledning og klasseundervisning. Eleven får stillet bundne opgaver som skal løses og udføres. En bundet opgave kunne f.eks. være at konstruere en personlig nederdelsgrundform efter egne mål, hvorefter der arbejdes med mønsterbrug til eget design af nederdel.
  • Indhold
    Designproces – fra ide til produkt Illustrator Arbejdstegninger og modetegninger Mode og trend Klædedragtshistorie Stil og farver Inspirationsplancher Materialelære Udvikling af personlig stil Tegning og udvikling af egne kollektioner Måltagning Konstruktion af personlige mønstre Træning i mønsterbrug Tilretning af personligt snit Brug af fagets redskaber(/teknikker) Konstruktion og opsyning af modeller Modeopvisning Eksamen og udstilling
  • Formål
    Formålet med undervisningen på Mode er at du får erfaringer med at arbejde og skabe dit eget indenfor beklædningsområdet. Du bliver i stand til at overskue samspillet mellem det man forestiller sig, processen, udførelsen og at der udvikles færdighed i at formgive, realisere og vurdere egne og andres produkter.
bottom of page