top of page
Hero Play- og Designranger.jpg

PLAY & DESIGNRANGER
Pædagoglinjen

Billede af Ben Wicks
IMG_1993.HEIC
IMG_1997.HEIC
børn tegning
IMG_2032.HEIC
20240917_0907580.jpg
At lære at læse

Elsker du at lege, kan du lide spil og gadgets, og synes du, børn er søde og sjove? Så er vores nye Pædagoglinje i ‘Play Design’ måske noget for dig?

 

Linjen er udviklet i samarbejde med designfirmaet, Guldastronaut, der udvikler legende læringsuniverser til børnehaver og skoler i Danmark.

Denne linje er designet ud fra en drøm om at kombinere et år som efterskoleelev med et år som pædagog, ‘lege-agent’ og designer.
 

Det betyder i praksis, at du, der går på linjen, vil øve dig en masse i at designe lege og sætte aktiviteter i gang - ofte med sjove legeteknologier og opgaver- for at udvikle din sans for kreativitet.
 

Du bliver en sej rollemodel for de små børn, du bliver i stand til at facilitere lege med flere børn ad gangen, du får rig mulighed for at bruge din kreativitet og fantasi til at skabe historier, lege og forløb med små børn som målgruppe.

Du designer lege og vil også få mulighed for at designe legetøj, lave animationer og skabe ting i maker-space, fysisk såvel som digitalt.
 

HVEM ER DU?
Måske er du vild med teknologi, men er mindre optaget af “det tekniske” og mere optaget af, hvordan man kan “lege”, animere, spille og eksperimentere med den? Måske drømmer du om at arbejde med børn en dag? Måske er du vild med designprocesser og at være kreativ i et maker-space? Måske har du lyst til at stifte bekendtskab med, hvordan man designer sjove lege og legetøj, der stimulerer læring hos små børn?

 

FORLØBETS OPBYGNING.

Du begynder din rejse som ”Ranger” i et legende læringsunivers, hvor du bygger karakterer og miljøer og lignende. Du lærer at fortælle historier i børnehøjde og at digte videre og lade lege udspringe fra historierne.

Du designer med analoge læringsteknologier og begynder at sammensætte sjove aktiviteter og forløb.
 

Robotter:

Du får også kendskab til en masse sjove (lærings)robotter og til, hvordan du sætter dem i spil sammen med børn fra den lokale børnehave. En robot er ikke bare en robot - den får en personlighed, en funktion eller en bestemt rolle i den historie, du fortæller! Du designer robotaktiviteter og -forløb.
 

Maker:

I ‘Maker’-forløbet skal du en tur i makerspace og designe en leg eller noget legetøj. Du kommer igennem forskellige designprocesser, hvor du fx skal designe dit eget vendespil, som børnene i børnehaven skal spille - selvfølgelig i en 2.0 version og du får også mulighed for at designe ud fra egne observationer og idéer.

Du skal prøve en laserskærer, en 3D-printer, en sav, en synål og meget andet!

 

Story:

Du stifter til sidst bekendtskab med skærmbaserede designværktøjer, hvor du skaber dine egne historier og små animationer.  Du får også mulighed for at arbejde med andre værktøjer til formidlingsdelen.

 

Forløbet på pædagoglinjen vil være en vekselvirkning mellem læring på efterskolen og læring i praksis. Du lærer og udvikler dine ideer på efterskolen og afprøver dine ideer i den lokale børnehave.  Du får ved skoleårets afslutning et bevis på, at du har arbejdet som Pædagog & Designranger. 

 

Hvis du mener du kunne tænke dig at arbejde som Pædagog og Designranger, så send os din tilmelding sammen en ansøgning. I ansøgningen skal du fortælle lidt om dig selv og hvorfor du ønsker at arbejde med børn og designuniverset.

bottom of page